Eftergilde & Afslapningsweekend
- Rebecca Hangaard
- 8. nov. 2015
- 2 min læsning
StartFragment
Hey!
Tiden går så super stærkt, og nu er det november, så bliver det december og så er jeg hjemme på juleferie indtil d. 14. januar! Denne weekend startede allerede kl. 13 fredag, hvor Annette Østergaard (Mors veninde) kom og hentede mig og så min skole. Jeg viste hende rundt på Højskolen mens de andre elever var til fredagssamling, som jeg havde taget fri fra. Hun kørte mig hjem til Gøteborgvej i Silkeborg, og her stod Benedikte, Rich og Bastian med åbne arme og smil. Benedikte og jeg skulle hjælpe mor med at gøre klar til at gæsterne kom kl. 18:30. Vi skulle holde eftergilde, som var for de gæster som ikke kunne komme til mit Studentergilde. Vi var 9 i alt, og gæsterne var: Sanne & Henrik Falck, Marie & Peter Rasmussen og Berit Kramer! Det var smadder hyggeligt, og til min store glædelige overraskelse skulle vi have den vildeste tapas -> min livret!!! Yummy siger jeg bare <3 Jeg var virkelig træt, så jeg var nødt til at trække mig tilbage ind på værelset til min ventende kugledyne allerede klokken 22:30.


Jeg sov meget godt og tungt indtil lidt i 10 lørdag. Her skulle jeg køre farmand på arbejde i Vitten kl. 11 og mor kørte hjem til en veninde, hvor hun skulle spise og hygge sig indtil søndag. Jeg fik lov til at hente Simon Emil ude på Højskolen, da jeg alligevel var alene hjemme sammen med Bastian, så da farmand var læsset af i Vitten kørte jeg mod Bredsten. Simon Emil og jeg kørte forbi Føtex for at købe en kæmpe pose bland selv slik og derefter kørte vi hjem og fik tapas endnu engang! Lucky Me! Vi så DMA 2015 på tv2 og derefter gik vi i seng - en meget kort, afslappende og dejligt stille lørdag aften. Bastian nød helt sikkert også selvskabet, fordi han lå i smørhullet mellem Simon Emil og jeg. Jeg har aldrig prøvet at Bastian har været så tryg og glad for en fremmed som med Simon, det var helt underligt!
StartFragment
Søndag/i dag gik ud på at vaske det sidste tøj, børste Bastian og pakke Rødtop/bilen. Jeg fik lov til at få Rødtop med til højskolen, så jeg selv kan køre hjem i næste weekend, hvor jeg skal hjem til Halloween fest hos Benedikte. Så Simon Emil og jeg pakkede bilen og kørte mod Engelsholm kl. 15. Jeg bliver helt glad, når jeg tænker på at Rødtop står lige udenfor døren :)! Elsker at køre bil <3 <3 <3
NU sidder jeg i Simon Emils seng, og vi skal se det nye afsnit Nak & Æd klokken 21, hvorefter vi skal i seng, da vi har undervisning i morgen.
EndFragment

Men alt i alt en dejlig weekend med få mennesker omkring mig, og det var rart at få den smule ro og ikke alle de glubske og nysgerrige blikke!
Xoxo
Beksi
EndFragment
Kommentarer